mandag den 30. september 2013

Forlænget weekend sydpå

Så gik turen til Tyskland og Lalandia. Fra torsdag til søndag nød vi; badning, bowling, restaurantbesøg, kortspil, vild med dans og et fantastisk selskab af et endnu mere fantastisk vennepar.

Tak for en dejlig miniferie med dejligt vejr :)

onsdag den 25. september 2013

Molle's sættekasse

Så fyldte Molle '29 år' igen igen ;)

I den anledning havde hun bestilt en sættekasse til hendes køkken - dette blev resultatet;


Linea 11 mdr

Først - se lige et flot design jeg er ved at få på min blog!
Det er min kære søster, som skal have credit for det flotte arbejde. Tak Sis <3

Puha, tiden går hurtigt og vi kan kun lige følge med!

Onsdag i næste uge starter jeg op på job, Linea får en fast hverdag i vuggestuen og vi starter igen på et nyt kapitel i vores liv.

Tænk, at for 4 år siden var Kenni og jeg alene i Lalandia, og nød bare at være os to. I denne weekend skal vi så afsted igen, denne gang med vores datter og et fantastisk vennepar.
Det er slet ikke til at forstå, at da vi var afsted første gang, tænkte vi hverken på børn eller andre projekter i fremtiden. Vi levede i nuet og gjorde hvad der passede os! Det kan vi ikke gøre mere, der er så meget at tage hensyn til, og så mange bolde i luften, som vi skal have styr på. Alt skal planlægges ned til mindste detalje, ihvertfald efter mit hovede ;)
Har lavet en pakkeliste, som jeg har haft liggende på bordet hele ugen. Jeg har løbende skrevet flere og flere ting på - og tænk engang, jeg var ved at glemme ting, som opladere til telefonerne, dykkerbriller og viskestykker!

Linea har også fuld fart på! Som tidligere skrevet, går hun jo så småt. Hun er begyndt at slippe bordkanter og hænder og går bare ud i rummet. Jeg kan slet ikke følge med, hvor er mon den lille dejlige putte-pige, som bare nød at ligge hos sin mor og sove. Selvom hun har været syg med snot, hoste og feber, har hun stadig kravlet stuen tynd, leget og været en ballademager. Jeg har holdt hende hjemme i går og i dag, men imorgen slipper hun ikke for vuggestuen og sine legekammerater.
Jeg lægger et billede op af hendes imorgen, da jeg ikke har fået taget et af hende. Synes ikke lige, at et permanent 11-tal klædte et månedsbillede ;)

Linea 11 måneder <3

Vuggestuen har forresten bedt om frugt fra de forældre, der har frugttræer i haven, og som har noget til overs - og svigerforældrene har så mange æbler i år, at de giver ud til højre og venstre. Så imorgen tager farmor med i vuggestuen og afleverer en masse æbler, så ungerne kan få; grød, saft og marmelade. Håber de bliver glade for donationen ;)

- og så har Linea og jeg vasket LEGO Duplo klodser i dag og sorteret dem. Det fik vi et par gode timer til at gå med :)


mandag den 23. september 2013

Pimp en sutsko

Nu har Linea fået nogle nye Melton sutsko til vuggestuen, men de er jo i samme farve, som nogle af de andre unger har - det skal der gøres noget ved.

Trylle trylle trylle - tada :D



Det er første gang jeg prøver at brodere direkte på stof - synes bestemt mine kædesting er blevet bedre og bedre og ok acceptable. Dog overvejede jeg kort at lave 'LIN' om, men synes det har lidt charme, at det ser hjemmelavet ud ;)

Og dagens pletskud:

Tror i hun tænker "fuck" ??!! ;D

fredag den 20. september 2013

Så kom dagen..

..hvor Linea slap min hånd og valgte at gå 1,5 meter, for så at falde ned i græsset og lande på ryggen - og tilmed uden brok!!
Som hendes farmor siger: "hun har jo ingen frygt i livet!"
4 dage inden hun fylder 11 mdr - hun har da ALT for travlt ;)

Det går rigtig godt i vuggestuen, og mor her hygger også herhjemme og får lidt alene tid. Jeg har fået afsluttet nogle projekter og gået i gang med nogle nye, men det undrer vel ikke nogen?! ;)

Jeg har haft en masse billeder til at lægge op, men dem flyttede jeg til computeren uden at tænke mig om, så i må nøjes med de få jeg har fået taget.

En hæklet elefant er blevet færdig.


Efteråret er nu både inde og ude.

Så bliver der klippe klistret til vuggestuen.

Billede 4 og 5 hænger nu i vuggestuen.

- og er lille 'surt' pletskud ;)

fredag den 6. september 2013

Vuggestue indkøring

Sikke da en VILD uge!!!!

Jeg har været meget spændt og super nervøs for Linea's opstart i vuggestuen. Men det er gået rigtig godt indtil videre.

Ugen kort:
Mandag: 09:00 - 10:15
Det gik godt, der var en del larm og uro efter frugt, og alle unger skulle ud og lege. Linea sad hos mig og lidt på gulvet og kiggede bare på de andre børn.
Tirsdag: 09:00 - 10:20
Linea spiste igen med til frugt og det gik super godt. Da de andre unger skulle ud og lege, blev Linea indenfor og legede på gulvet med en der hedder Ida. Ida kender vi fra tidligere på året, hvor jeg gik til efterfødselstræning med hendes mor, og pigerne lå på en madras på gulvet og ikke rigtig kunne noget ;)
Onsdag: 09:30 - 11:30
Vi kom lige til frugt og bagefter var Linea med ude i sandkassen for første gang - mega hit :D Jeg sad i personalerummet i 20 minutter og hun havde ikke sagt en lyd :)
Første gang vi også var med til frokost - hun spiste kun, hvis hun selv fik lov.
Torsdag: 09:30 - 11:30
Jeg var der til frugt og gik kl. 10 og hentede Linea igen kl. 11:30 da de havde spist frokost, det gik rigtig godt :)
Hun havde leget i sandkassen i sit nye brugte regntøj.
Fredag: 09:30 - 11:30
Ligesom torsdagen. Dog havde hun været en lille smule ked da hendes kontaktpædagog skulle skifte et andet barn. Hun kom så med ud ved puslepladsen, og så var der ikke mere brok :)

Mandag i næste uge kommer til at gå ligesom torsdagen og fredagen i denne uge, og på tirsdag skal hun så prøve at sove der for første gang - spændende.









søndag den 1. september 2013

DIY - Hæklet Sommerfugl

4 lm samlet til en ring med 1 km
1. omg: 3 lm, 15 stgm i ringen, luk med 1 km i 3. lm. (16m)
2. omg: 3 lm, 2 dbstgm i næste m, 1 tre-dbstgm, 2 stgm i næste m, [1 stgm, 1 hstgm, 1 fm] i næste m, 5 stgm i næste m, 1 hstgm, 1 km, 1 hstgm, 5 stgm i næste m, [1 fm, 1 hstgm, 1 stgm] i næste m, 2 dbstgm i næste m, 1 tre-dbstgm, 2 dbstgm i næste m, 1 stgm, 1 km, 4 lm, 1 km i forrige m, 4 lm, luk af med km i 1. lm.