lørdag den 24. november 2012

1 Måned Gammel

WOW tiden går stærkt!!

Det er jo det stikmodsatte fra graviditeten, der gik vi og ventede og ventede. Og nu kan vi næste ikke følge med mere. Ikke nok med at hun vokser, så er der også kommet rigtig meget spræl i hende og hun kan nu flytte sig en smule rundt i sengen og holder bare sit hoved så pokkers flot selv! Jeg er pavestolt af min datter.
Lige nu er hun i gang med et tigerspring, hvor hun spiser hele tiden (det føles sådan) og hun sover ikke rigtig om dagen, men hellere vil ligge på min mave og putte. Men heldigvis er jeg stadig oppe maks. 2 gange om natten, selvom jeg nu alligevel vågner med hovedpine.

Nu er hun jo ikke så gammel endnu, men vi har alligevel haft en stort ønske om at holde juledåb. Det gør vi den 2. december, så i dag skal vi ud og handle størstedelen af maden. Det bliver en udfordring for, hvor pokker jeg vil kunne sætte mig og amme, hvis hun bliver sulten. Tænke tænke.....

Imorgen skal vi på loppemarked med Kenni's mor. Det er i Grøndalscenteret, hvis der er nogle der har lyst.
Vi har en bod derinde, hvor vi vil sælge pileflet, strikkede og hæklede ting og sager, og almindelige loppefund. Kom frisk - kom glad! :)

God weekend.

onsdag den 21. november 2012

4 uger gammel..

.. og Linea kan allerede smile og pludre en masse <3

Da sundhedsplejersken var forbi i torsdags, blev Linea vejet til 4560 gram og målt til 56 cm.
Hun vokser bare sindsyg hurtigt og det er næsten sådan, at hun lærer nye ting hver dag.

Hun holder super øjenkontakt og kan også holde hovedet selv og er begyndt at vippe lidt når hun ligger på ryggen. Jeg kan slet ikke forstå, at det allerede er 4 uger siden jeg fødte hende - på lørdag er hun en måned.

Sundhedsplejersken kalder hende for en fin vågen pige og jeg fik stor ros for, at amningen bare kørte på skinner. Det var også 2 meget hårde uger med sår, blod og begyndende brystbetændelse. Men vi klarede den og jeg holdt ud, selvom det holdt hårdt. Jeg vil gerne anbefale andre, at gøre det samme - for hvor er det bare nemt at lægge hende til brystet og ikke skulle lave en flaske!

Update omkring mig:

Da jeg var 15 uger henne, havde jeg en maveomkreds på 88 cm. Jeg havde til allersidst i graviditeten en omkreds på 110 cm. Nu er jeg nede på 90 cm og jeg kan sagtens mærke, at det stadig trækker sig sammen.

Jeg havde en startvægt på 56 kg og endte på ca. 70 kg. Jeg er allerede nede på 59,4 kg - HELL YEAH! ;)




onsdag den 14. november 2012

Og navnet er..

..Linea!

Vores lille prinsesse er en Linea hele vejen igennem! Det er jo fantastisk, at det er var Linea der kom ud, når vi ikke kunne være sikre på, om navnet nu også passede til skønheden ;)

Linea er den eneste pige der er født på Herlev Hospital den 24. Oktober. - Det synes jeg bestemt er rimelig specielt :) Det er også ret utroligt, at der ikke er flere født denne dag, da jordemoderen havde fortalt, hvor booket de var på fødegangen. Men der er jo også mange børn født dagen før og dagen efter!


Her er jeg ude af sengen en af de første gange efter fødslen. Det er taget om aftenen og jeg var simpelthen så træt af at ligge ned, at jeg gik så meget rundt som muligt! - Lige indtil bedøvelse og smertestillende ikke virkede mere ;)


Så skulle Linea selvfølgelig også vejes, da sundhedsplejersken var forbi. Hun vejede 4060 gram og var pludselig 54 cm allerede 8 dage efter fødslen. ;) - Der er vidst power i min modermælk :)


- Og da navlen endelig faldt af, skulle Linea selvfølgelig have sit første bad. Der var en del brok fra hendes side og vi fik første gang set tårer i øjnene på hende!! Men da hun kom op på puslepuden og blev pakket ind i sit håndklæde, hyggede hun og nød at blive smurt ind i babyolie <3


Og inden Kenni skulle tilbage på job, måtte vi lige få udnyttet det gode vejr og få luftet barnevognen for første gang. Linea sov hele vejen og havde ingen problemer med at holde varmen!


Imorgen kommer sundhedsplejersken forbi igen og jeg regner stærkt med at få lavet en update igen! ;)





Jeg HAR Født..

..for 3 uger siden!

Onsdag den 24. Oktober kl. 8:37 kom en 52 cm lang og 3820 gram tung prinsesse til verdenen.
- Bestemt en del større end vi havde regnet med!

Min fødselsberetning:


Vi var på Herlev Hospital tirsdag morgen for at få lagt en stikpille der skulle sætte gang i veerne. Vi gik derfra i godt humør og mod på, hvad der nu skulle ske - vi glædede os rigtig meget!
Da vi kom igen om eftermiddagen, ville jordemoderen ikke lægge flere stikpiller og hun ville heller ikke tage vandet selvom det var muligt. Årsagen var, at der var booket på fødegangen og vi derfor ikke ville få et godt forløb, men et mere stresset et! Vi accepterede selvfølgelig og var faktisk glade for at jordemoderen var så ærlig.
Om aftenen, omkring kl. 18-19 stykker, begyndte jeg at få lidt småveer af mig selv og pludselig var der meget kort tid imellem ca. 4-5 min. Jeg kunne ikke være nogle steder for smerter og gik rundt i stuen, bare for at lindre det lidt!

Jeg ringede til Fødemodtagelsen et sted mellem 20:00 og 21:00 og de bad mig komme ind og blive tjekket! Skulle dog først lige "overtale" jordemoderen, da hun mente jeg kunne blive hjemme lidt endnu. Men jeg fik fortalt, at jeg var 2 cm åben tidligere og udslettet livmoderhals, og så var det okay med hende, at jeg kiggede forbi. Det var en dum tur i bilen, og gåturen fra parkeringspladsen og til Fødemodtagelsen var laaaang og fyldt med veer! Jeg husker, at jeg ikke havde tid til at vente på Kenni, så jeg "løb" i forvejen og han fik tømt bilen for tasker osv.

Kl. 21:45 modtager de os i Fødemodtagelsen og jeg bliver undersøgt - 5 cm åben og "blød som smør", som den rare jordemoder fortalte. Har på dette tidspunkt rigtig gode og regelmæssige veer.

Kl. 22:00 er jeg på Fødegangen og jordemoderen har skrevet, at veerne kommer med 2 minutters mellemrum - så kan jeg bedre forstå, at det gjorde så fandes ondt!

Kl. 23:40 er der vagskifte og jeg får en ny jordemoder - heldigvis en jeg klikkede rigtig godt med. På dette tidspunkt har jeg MEGA ondt, hyperventilerer under veerne og får tilbudt lattergas. Jeg startede med at blive helt vildt dårlig af det og kastede op, men ender med at elske lattergassen og får jordemoderen til at skrue op for den løbende gennem natten.
Jeg ender med, at ligge og råbe og skrige efter hjælp, og overgiver mig til sidst og vil have en epiduralblokade.

Kl. 24:00 er jeg stadig kun 5 cm åben og jordemoderen spørger om vi ikke skal tage vandet - "ja tak" siger jeg bare. Det kommer i en ordentlig skylle og er desværre grønt. Dvs. at bettepigen derinde har haft afføring i fostervandet, men CTG måleren på min mave fortæller, at hun ikke er stresset da hun har en rigtig fin hjertelyd. Jordemoderen prøver at lægge en elektrode på Lillepigens hoved, men den vil ikke sidde ordentlig fast, så hun opgiver og jeg må blive liggende med CTG måleren henover maven.

Kl. 00:45 bliver min epiduralblokade bestilt.
Kl. 01:25 ankommer anæstesilægen der skal lægge min epiduralblokade.
Kl. 01:45 har jeg fået mit dope i ryggen - uden problemer, gjorde ikke ondt og jeg fik stor ros ;)
Kl. 02:12 begynder epiduralblokaden at virke lidt, men jeg er stadig nødsaget til at bruge lattergassen under veerne, så de er til at holde ud. Min mor husker dette tydeligt, da hun siger, at det var det eneste tidspunkt jeg havde overskud til at give et smil!

Kl. 03:00 begynder epiduralblokaden at miste sin effekt og jeg får skudt lidt ekstra dope ind et kvarter efter. Jeg skulle lige tjekkes først og er nu 7 cm åben.
Kl. 04:15 er jeg 8 cm åben og jeg kan se på Kenni, min mor og svigermor, at der er ved at være gået lang tid nu. Jeg mærker ikke selv tiden på samme måde og er overrasket over hvad klokken er. Jeg ryger om i knæ/albue leje for at få Lillepigens hoved længere ned, da hendes hoved sidder skævt i mit bækken og hun mangler at rotere det lidt.

Kl. 04:45 begynder det at trykke en lille smule bagtil og et kvarter efter ryger jeg om på ryggen igen, da jeg er begyndt at få sovende ben af, at ligge i knæ/albue leje.
Det er nu, at hele forløbet løber lidt fra mig og jeg mister kontrollen over vejrtrækningen.
Kl. 05:15 er jeg næsten 10 cm åben, men mine veer går lidt i stå og jeg ender med at få lagt et ve-drop, der kort sagt hjælper med at lave lidt veer.
Kl. 05:55 øges droppet en gang til.

Kl. 06:30 mister jeg kontrollen over vejrtrækningen og jordemoderen måtte råbe lidt af mig - respekt til den kvinde! Jeg ender med at have en ve der varer 4-5 minutter og jordemoderen slukker for ve-droppet. Jeg er total udkørt på dette tidspunkt og bliver forklaret hvordan jeg skal presse.
Kl. 06:50 gør jordemoderen sengen klar til fødsel (man fjerner en lille madras der ligger i benenden så sengen bliver kortere) Jeg bliver opfordret til at presse lidt med under veerne. Jeg har ikke egentlige presseveer endnu.
Kl. 07:05 aftager mine veer og jeg er igen på ve-drop.
Kl. 07:20 er der vagtskifte og jeg får endnu en ny jordemoder, inkl. en jordemoderstuderende.
Kl. 07:40 vil de gerne have mig på wc, men jeg kan ikke holde smerterne ud og jeg ender med at sidde og presse med på wc'et i stedet for at tisse.

Kl. 08:20 ligger jeg stadig og presser med under veerne og jeg bliver fortalt omkring brugen af cup. De skruer op for mit ve-drop igen og forvagten bliver tilkaldt.
Jeg har det ikke godt med, at hun skal tages med cup - men da lægen kommer ind og fortæller, at hvis hun ikke kunne komme ud på denne måde, ville det ende i akut kejsersnit - og så tog fanden ved mig! Hun skulle satme ikke tages ud gennem min mave, når jeg havde ligget og kæmpet så længe!

Kl. 08:33 lægges en hård cup (AV FOR HELVEDE) og efter 3 veer, hvor jeg presser kraftigt med, kommer hendes hoved ud. Desværre sidder hendes skuldre også fast, dog kan jordemoderen få fat i hendes ene arm og derefter "popper" hun ud.
Kl.08:37 lægges en skrigende pige op på mit bryst. Kenni er lidt ved siden af sig selv og jordemoderen må lige råbe "far" til ham nogle gange før han tager saksen og selv klipper hendes navlesnor over.
Hun bliver lagt over på "børnebordet", hvor børnelægen suger hende fri for slim og snavset fostervand i lunger og mave. Hun har dog klaret det flot og vi får lov til at have hende hos os og hun skal ikke på neonathalafdelingen.
Man kunne næsten ikke se at cuppen havde sidder på hendes hoved, og hun havde heller ikke en underlig hovedeform, selvom hun er gledet frem og tilbage dernede SÅ længe. Hun får højeste Apgar score efter både 1 minut og 5 minutter.
Kl. 08:45 føder jeg moderkagen der vejer 675 gram alene - og vi får at vide, at det er en forholdsvis tung en.
Jeg får lagt en pudendusblokade, men jordemoderen kan ikke selv sy bristningen, så jeg skal desværre en tur på operationsstuen. Jeg ligger længe og venter på at komme over i en anden seng, men der er ingen ledige!

Kl. 10:40 har vi ligget hud mod hud lidt, men hun har ikke fået suttet ordentligt.
Kl. 11:00 (Ligger endelig i en ordentlig seng) Får jeg at vide, at jeg ikke må spise eller drikke mere, da jeg snart skal sys. Jeg får et saltvandsdrop, da jeg pludselig får det skidt. Ikke så underligt, når det er mere en 12 timer siden jeg havde spist og det jeg havde fået indenbords var kastet op igen. Kenni får af vide at han kan blive på Fødegangen med Lillepigen, indtil vi skal ses igen på Barselsgangen.
Jeg husker at jeg lå og ventede længe, fik dog sovet lidt.

Blev syet fra ca. kl. 13:30 og blev kørt til Barselsgangen kl. 15:00 - Kenni ankommer først kl. 16:00.
Jeg ender med at sove fra det meste under operationen - jeg er kun bedøvet fra midten af ryggen og til knæene. Fandt pludselig ud af hvordan en rygbedøvelse BURDE FØLES!

Selvom det var en hård fødsel, der alligevel blev ret naturlig og smertefuld, så var det en fantastisk oplevelse!

Jeg havde jo nogle holdninger inden fødslen, som blev godt og grundigt kasseret under forløbet:

  • Jeg ville helst ikke sættes i gang - det blev jeg hjulpet "lidt" med.
  • Jeg ville ikke have en epiduralblokade - endte med at råbe og skrige efter den.
  • Jeg ville ikke ligge på ryggen og føde - endte med jeg ikke kunne andet pga. smerter.
  • Fik lattergas, som jeg ikke regnede for noget - den endte som min allerbedste ven.
  • Ville gerne have været i badekar - blev aldrig en mulighed!