søndag den 21. oktober 2012

Billeder af os!

Så har vi modtaget billederne, som min elskede søster har taget af os <3







Vil bare lige vise jer, at den plan jeg lavede for 53 dage siden, ikke er længere! Regnede ALDRIG med at jeg skulle gå så meget over tid og derfor kom der ALDRIG flere datoer på. Spændende, hvor længe der skal gå før Lillepige Rigmor gider se dagens lys ;)


Stadig intet nyt!

- Men er det så godt nyt?!

Der sker ikke en fløjtende fis herhjemme, i maven eller andre steder!
Hvad skal det ikke ende med - som min svoger sagde igår: "Hun ender med at komme for sent og have travlt resten af livet!" - hehe ;)
Jeg synes faktisk at alle er rigtig søde og ikke spørger ALT for meget ind til graviditeten - og jeg er rigtig glad for, at jeg kan få lidt ro og ikke skulle sige "Nej, hun ligger der stadig!" hele tiden.

Det er her er hvad jeg nogle gange skal lytte til:

  • Hej Tykke/tyksak
  • Hvad laver du her, skulle du ikke ligge og føde en baby?
  • Er hun ikke kommet ud endnu?
- og en masse andre ting i den dur. Det kan man jo næsten gætte sig til ;)

Det gør mig ikke noget, at folk kommer med disse kommentarer. Men hvis det er frustrerende for dem, at jeg stadig er gravid, hvordan tror i så ikke vi går og har det?! Hehe.

Jeg glæder mig bare til at kunne høre disse sætninger:
  • Nej, hvor ser hun skøn ud
  • Det har i gjort godt
- og selvfølgelig også en masse i den dur! :D Kærlighed <3 åååhhh ;)

Jeg er begyndt, at få en del henvendelser fra venner og familie om, at de gerne vil se hende HURTIGST MULIGT - så gad vide om der er overskud efter fødslen og det bliver muligt på hospitalet, eller om vi skal vente til vi kommer hjem! Vi har overvejet lidt hospitalet igen, selvom vi først mente, at de to første dage skulle vi have alene. Men det er simpelthen fordi, at der jo er besøgstider og vi kan smide folk hurtigt ud igen ;) Derhjemme er det jo nok lidt mere svært, at smide folk og fæ på porten og få lidt alenetid med Rigmor.

Og tænk sig, vi har holdt navnet hemmeligt i 23 uger - 23 FUCKING UGER! Fatter slet ikke, at det har kunnet lade sig gøre! WTF!
Jeg glæder mig så meget til at vise det første billede af hende og fortælle hende skønne navn <3

Sidst men ikke mindst - Dagens opgave:

Vi skal vænne os til, at bordfodboldbordet er væk og vi nu har rykket en dansesal ind i stedet ;)
- og så kan det være jeg skal have lavet lidt på mit puslespil, for der er jeg vidst gået lidt i stå. Og da Kenni ikke gider glo på det mere, har jeg fået strenge ordrer på, at det skal være færdigt inden fødslen!
Han skal selvfølgelig selv spille computer, men overrasker det nogen?! ;)

Og TILLYKKE til svigerfar, som desværre ikke får lov til, at dele fødselsdag med Lillepigen (med mindre jeg ender i en lynfødsel) ;)


Vi spillede så lidt på det til sidst,
hvorfor savner jeg det så ?! :(

Nu begynder det da snart at ligne noget!? Andre der kan se katten?!


torsdag den 18. oktober 2012

Uge 41

Så kommer det store spørgsmål igen:
Er dette den sidste tavle der bliver lavet?!

- Jeg vil ikke svare på det, for indtil videre er intet gået som jeg ville have ønsket det ;)


Hvor langt henne: 41+0
Mærket liv? Det er desværre ved at være lidt småt med liv derinde. Hun har bare ikke meget plads mere og min mave er konstant hård! Ved kun jeg har en plukve, fordi jeg får lidt småkvalme, ellers kunne man godt blive i tvivl.
Køn: Pige
Total vægtforøgelse: 13,2 kg. Der sker heller ikke det store mere - glæder mig bare til, at det går den anden vej efter fødslen!
Maveomkreds: 110 cm - Intet nyt der og maven er stadig IKKE faldet! Næh, her vokser den i højden.
Vender navlen ind eller ud? Den er blevet lidt blødere i det og popper let ud!
Ventetøj? Tjek.
Strækmærker: Har desværre fået en LILLE SMULE ekstra på maveskindet, men heldigvis ikke nogle super synlige nogle! Dem på brysterne, er ved at gå i et med resten af huden, fedt de allerede har aftaget i farve :D
Symptomer: Masser af plukveer og niv og jag! Men desværre intet der tyder på en snarlig fødsel :(
Opkastninger i alt: 23½ ;)
Søvn: Sover altid omkring kl. 02, for der stopper plukveerne som regel! I nat var jeg så heldig, at jeg næsten fik 6 timer i streg - YIR! Gad vide om jeg lader op til noget ;)
Savn: At komme af med maven!
Sjove madvaner: Stadig McFlurry med Daim! MUMS!
Hvad giver mig kvalme: Almindelige klamme ting.
Glad eller gnaven: Jeg er jo selvfølgelig glad, da jeg glæder mig meget til Lillepigen kommer ud! Men det er også ultra frustrerende ikke at gå i fødsel af sig selv :(
Bedste ting fra denne uge: Det er jo kun de små ting der sker omkring mig! Kulturnatten på KBH Film og Foto Skole, Mad hos Nicki, fodbold hos Martin og en shoppetur med moar i Metro - utroligt at jeg fik brugt 250 kr på snold! ;) Godt Kenni ikke var med - hehe.
Glæder mig til: Vi skulle jo desværre have været i Tivoli i morgen, men det er aflyst! Kenni tør heller ikke alligevel, så det er et fedt ;) Ellers skal svigerfars fødselsdag holdes lørdag og så må vi se hvad næste uge bringer - det eneste der er sikkert er, at det lige meget hvad ender i en fødsel i næste uge!

tirsdag den 16. oktober 2012

Sidste Jordemoderbesøg

Ja, som overskriften siger, så er det også sidste gang vi har været til det!

Lillepigen er vurderet til 3500 gram og ligger med strakte ben - HAHA! Lyder også dumt, når jeg siger maven virker firkantet, men det er altså fordi hun strækker benene over i højre side! Har lidt billeder af det fra tidligere i graviditeten her.
Mit symfyse-fundus mål er også helt oppe på 38 cm. :O - Helt utroligt, at min mave ikke er sunket endnu på trods af, at hun står helt fast!!
Vi regner ikke med, at hun dukker op lige foreløbig, det virker ikke, som om det er det der ligger i kortene. Så vi har fået en tid til igangsættelse i næste uge - men det er hemmeligt ;)
Lige nu ser vi bare frem til, at skulle spise hos Nicki imorgen aften og lave ENDNU en tavle på torsdag! Havde vi jo slet ikke regnet med, men hun må da have det alt for godt derinde ;)

Det er ved at være super kedeligt, at gå hjemme og bare vente og vente og vente.. Så jeg er gået i gang med et puslespil på 1500 brikker, har allerede klaret en stor del af det, så skulle nok have valgt et, som var større.

Så her er hvad jeg bruger tiden på (startede søndag eftermiddag):





fredag den 12. oktober 2012

Kulturnatten i KBH.

Tænk sig, for knap en uge siden, sad vi og snakkede om, om jeg mon ville kunne nå kulturnatten - det tror jeg faktisk jeg gør!
Da vi var derinde sidste år, havde jeg ondt i bækkenet og var bare mørbanket. Tænk sig, det har faktisk ikke ændret sig meget siden ;) Utrolig, at jeg har døjet med de her pokkers smerter i så lang tid - glæder mig bare ufattelig meget til, at jeg kan begynde min træning igen og være meget mere mobil!
Sidste år spiste vi sushi og var inde i Torvehallerne og nyde lidt lækkert der - og jeg klarede faktisk også en gåtur helt op i toppen af Vor Frelsers Kirkes tårn. I år skal vi ind og se en film, som min svoger har været med til at lave.
Så nu er det planlagt, at Kenni og jeg bliver hentet af hans forældre og kører derind i bil. I år køber vi dog ikke badge, vi kommer jo ikke til at vade København tynd. Håber lidt vi finder en hyggelig bar/restaurant og får os lidt godt at drikke. :)

Jeg forresten sovet fantastisk i nat - har fået næsten 5 timer uafbrudt :D Gad vide om det er kroppen der lader energi op (nu kommer symptom-rytteren frem i mig igen).
Det er forfærdelig frustrerende, at gå forbi det der hele tiden har været målet. Det som vi har ventet så mange måneder på, og så bare se det glide forbi! Lige nu tager vi en dag af gangen, og planlægger ikke for meget ud i fremtiden. Dog er der nogle ting jeg ikke kan eller vil undgå, og en af dem er især drengenes gameraften. Det er skide hyggeligt, at have dem siddende og se hvor meget de hygger sig. Jeg får samtidig lidt alene tid til hækling eller tv-kigning og har dem lige i nærheden, hvis der skulle ske noget <3 De skal også helt klart have lov til, at komme forbi efter fødslen og hygge sig og få lidt drenge-tid sammen.
Selvom jeg gerne vil have fødslen overstået og have min datter i armene, så håber jeg et eller andet sted også, at kunne nå Halloween i Tivoli - pokkers ambivalente følelser!

Lige nu sidder jeg og venter på min moar. Vi skal ud til Molle og drikke en eftermiddagskaffe og jeg skal have lidt zoneterapi og akupunktur. Jeg håber jo lidt det kan sætte gang i noget ;)

Ha' en fantastisk dag derude!

torsdag den 11. oktober 2012

Terminsdagen!! - Uge 40

YES! Så er dagen nået og så gider vi altså heller ikke mere. Desværre er jeg jo ikke den der bestemmer det, det er Lillepigen!

280 dage med diverse gravid skavanker og andre ting:
  • kvalme
  • bækkenløsning
  • giga-patter - AV
  • plukveer én masse - og de bliver kun værre
  • uren hud
- og selvfølgelig ALLE de positive ting:
  • livet i maven - lige nu kan jeg næsten tage fat om hendes fødder i højre side ;)
  • tankerne/glæden om at skulle være mor
  • bygge rede instinktet - selvom det er lidt stressende
Der kommer helt sikkert mere til senere, men lige nu skal jeg altså gøre mig klar til at komme ud af døren. Jeg har nemlig arrangeret en hindbærplukningstur med min svigermor, så vi kan få de sidste med inden frosten sætter ind!!

Update: Har bare plukket de lækreste hindbær og, hvis frosten gider holde sig væk, så kan vi nok få en omgang mere :) Fik også gået en tur, men det har desværre ikke sat gang i noget - er dog sluppet godt fra det, og er ikke særlig øm i bækkenet - BONUS :D
Jeg synes ikke jeg vil skrive mere på listerne, for er ved at glemme alt det "negative" ved at være gravid. Og lige nu er der kun glæden ved, at vi skal være forældre indenfor 2 uger, der større og mere positivt end alt andet.

Så skal de bare fryses ned og bruges senere til en lækker dessert.
Der sneg sig lige nogle brombær med!

Så fik jeg endelig pakket tasken til hospitalet og straks ville Frida med..
Tror hun har MISforstået et eller andet ;)


Hvor langt henne: 40+0
Mærket liv? Får dagligt trykket små søde fusser mod mit maveskind - fangede næsten en af dem igår <3 Og man er IKKE et sekund i tvivl om, at det er hendes fødder. Holdt hun dem længere tid mod maveskindet og vrikkede med tæerne, ville jeg nok også kunne mærke det - hehe.
Køn: Pige
Total vægtforøgelse: 13,1 kg. Synes selv jeg holder det så flot - aeae :D
Maveomkreds: 110 cm - tror ikke den bliver større. Den er pudsigt nok heller ikke "faldet" ned endnu, selvom hun står helt fast med hovedet i bækkenet.
Vender navlen ind eller ud? Den er blevet lidt blødere i det og popper let ud!
Ventetøj? Tjek.
Strækmærker: Ingen nye der. Har jo stadig nogle små hist og her, men de er ikke særlig tydelige. Kun der hvor min navlepiercing engang sad! Få ALDRIG en navlepiercing ;)
Symptomer: Jeg kan ikke undgå at blive en symptom-rytter her til allersidst - Tolker på alt fra; plukveer, udflåd, niv og jag osv. Dog ingen fødsel endnu :(
Opkastninger i alt: 23½ ;)
Søvn: Den er stadig underlig. Har regelmæssige plukveer om natten, som holder mig vågen. De går dog oftest i sig selv efter et par timer og så kan jeg sove.
Savn: En kold øl og kunne danse uden at få sidestik ;)
Sjove madvaner: Stadig McFlurry med Daim! - Har prøvet at lokke Kenni til at købe en med hjem i aften, krydser fingerne for han går med til det, det er jo trods alt terminsdag i dag.
Hvad giver mig kvalme: Almindelige klamme ting.
Glad eller gnaven: Er lidt i stand-by mode og havner lidt i min egen verden. Men jeg er da overvejende glad og glæder mig.
Bedste ting fra denne uge: Afslapning og ro på kroppen. Fik overstået et rigtig godt besøg hos jordemoderen - kun ros derfra :D Og nok det ALLER-ALLER-BEDSTE: Det fantastiske billede min søster kom forbi med <3
Glæder mig til: At skulle hjem til Molle sammen med moar imorgen <3 Håber jeg har energi til MÅSKE at kunne nyde kulturnatten imorgen OG hvis Lillepigen slet ikke gider dukke op, så kunne vi måske nå lidt Halloween i Tivoli i næste uge!! Ja, jeg skal jo finde på noget andet, at se frem til også, ellers bliver de sidste uger lange.


Hvis mænd siger, at ventetiden giver dem lange nosser, hvad får kvinder så af at vente?!

onsdag den 10. oktober 2012

1 dag tilbage - 39+6!


Jeg kan slet Slet SLET ikke holde ventetiden ud mere! :(

Jeg håbede faktisk lidt på, at jeg ikke skulle lave "uge 40-tavlen", men kan da godt se, at jeg må til at tænke i de baner.

Det gik rigtig fint hos jordemoderen igår. Det var ikke hende vi normalt er hos, så det var lidt pudsigt, at snakke med en anden om, hvad vi går og føler og hvordan jeg har det.
Jeg blev undersøgt og alt er som det skal være. Urinprøven var til UG, blodtrykket PERFECT og Lillepigen blev skønnet til 3200 gram. - Og så blev jeg også lige undersøgt "downunder" og er 1 cm åben med 1 cm livmoderhals tilbage! Det er positivt, at alle de dumme plukveer jeg har haft, har gjort noget af arbejdet, men desværre kan jeg også være i dette stadie i laaaang tid! Jeg kan endda ende i en igangsættelse alligevel! Så vi sætter ikke forhåbningerne for højt.
Jeg har fået en ny tid på tirsdag - det kommer til at være et almindelig jordemoderbesøg, men vi kommer også til at aftale, at jeg skal ind til tjek hver dag. Jo længere man går over tid, jo dårligere bliver moderkagen til at give Lillepigen mad og ilt, og derfor bliver alle gravide tjekket i hovede og røv for, at sikre sig, at barnet derinde har det godt.

For første gang i graviditeten, har jeg i nat drømt, at jeg fødte Lillepigen!!! :O
Vi nåede ikke nogle steder, så det blev ude på wc'et med min moar, som fødselshjælper. Det gik super godt, ingen smerter der, piece of cake :D - Aner jo ikke hvordan det skal føles, nok derfor det gik som smurt ;)
Hun så så smuk ud og jeg havde hende liggende hos mig og nød hende OG SÅ vågnede jeg! BAH.
Sådan en drøm gør jo ikke ventetiden meget nemmere!

Tror jeg vil prøve at tænke på noget andet og se om jeg kan være lidt mere kreativ i dag :)

Vil slutte af med at vise et fantastisk billede jeg fik af min søster i går. Hun er simpelthen så dygtig til det med billeder, er pavestolt af hende. Gav hormonerne frit løb og tudede lidt da jeg fik det <3


tirsdag den 9. oktober 2012

Hæklet Hætte Til Glas - DIY

Har altid gemt lidt forskellige glas, som jeg mener jeg kan bruge til opbevaring af diverse ting og nips-sager.

Her er det et glas, hvor der engang var pizzasovs i. Det er nu hyggeligt efterårsdekoreret og pynter fint med lidt kastanjer i eller eventuelt tørrede blade.


Hætte til glas:
To tråde alpaca uld på hæklenål nr. 4.
Omg 1: 4 fm i en MR
Omg 2: 2 fm i hver fm (8 m)
Omg 3: *2 fm i næste fm, 1 fm i næste fm* 4 gange (12 m)
Omg 4: *2 fm i næste fm, 1 fm i de næste 2 fm* 4 gange (16 m)
Omg 5: *2 fm i næste fm, 1 fm i de næste 3 fm* 4 gange (20 m)
Omg 6: *2 fm i næste fm, 1 fm i de næste 4 fm* 4 gange (24 m)
Omg 7: *2 fm i næste fm, 1 fm i de næste 5 fm* 4 gange (28 m)
Omg 8: *2 fm i næste fm, 1 fm i de næste 6 fm* 4 gange (32 m)
Omg 9: *2 fm i næste fm, 1 fm i de næste 7 fm* 4 gange (36 m)
Bliv ved med at udvide med 4 fm for hver runde, hvis dit glas er større.
Omg 10: 1 fm i yderste led af fm hele omgangen (32 m)
Omg 11-12: 1 fm i næste fm omgangen ud (32 m)
Omg 13: *Indtag 1 gang, 1 fm i de næste 7 fm* 4 gange (32 m) Luk af

Opskriften til Mini Græskarene ligger på et andet link under DIY!

Snoede blade:
To tråde alpaca uld på hæklenål nr. 4.
Lav 9 lm - vend arbejdet
Lav 2 fm i hver lm - start i anden lm fra nålen.
I stedet for at lukke af, laver du 14 lm og vender arbejdet
Lav 2 fm i hver lm - start i anden lm fra nålen - Luk af

Så er det bare at være kreativ og dekorere glasene som man har lyst til.

God Fornøjelse

søndag den 7. oktober 2012

Uhyggelig Hygge - DIY

Lidt uhyggelig hygge en søndag aften.

Sidder jo kun og venter på Lillepigen vil ud - venter jeg på hver eneste dag!!

Men intet nyt herfra desværre! Jeg har færre plukveer og føler mig faktisk MINDRE besværet, hvordan det kan lade sig gøre kan jeg ikke lige forklare. I dag cyklede Kenni og jeg en lille tur på ca. 5 km, vi fik handlet og besøgt Kenni's forældre og jeg har haft det fantastisk efterfølgende. Fik både hjulpet Kenni med aftensmaden!!!! OG hæklet i længere tid end normalt, da ryggen kunne holde til det - WTF! Men det er jo kun positivt :)

Under billedet har jeg lagt opskrifter på Edderkoppen, Edderkoppespindet og Minigræskarene!



Edderkop:
2 tråde alpaca uld på hæklenål nr. 4
Omg 1: 8 fm i en MR.
Omg 2: 2 fm i hver fm (16 m)
Omg 3: 1 fm i bagerste led af hver fm (16 m)
Omg 4: *2 fm sammen* 8 gange (8 m) Slut med en km i næste m - luk af og efterlad en lang snor. Put en lille smule fyld i.
Tag en sort piberenser og klip den i 4 lige store stykker. Evt. buk en gang på midten og klip, gør dette med de to efterfølgende stykker, så er du sikker på de er lige lange.
I de 8 masker (på undersiden af edderkoppen), stikker du piberenserne igennem, så de ligger hen over hinanden til sidst. Brug den lange tråd til at fæstne benene - evt. ri rundt i kanten i de 8 masker og stram til!
Har du nok snor tilbage, kan du bruge denne til også at sy de to øjne på. Disse kan købes i Panduro og jeg synes de er geniale, i stedet for, at skulle lime nogle fast :)

Edderkoppespind:
1 tråd alpaca uld på hæklenål nr. 3
Omg 1: 8 lm - sæt sammen til en ring med en km i første m.
Omg 2: 8 lm. *Lav en 3-dstm om 1. omg. 4 lm* 6 gange. Afslut med en km i 4. lm af de 8 lm.
Omg 3: 12 lm. *Lav en 3-dstm i hver 3-dstm fra 2. omg. 8 lm* 6 gange. Afslut med en km i 4. lm af de 12 lm.
Omg 4: 16 lm. *Lav en 3-dstm i hver 3-dstm fra 3. omg. 12 lm* 6 gange. Afslut med en km i 4. lm af de 8 lm. Luk af.
På billedet har jeg ikke afstivet edderkoppespindet, men bare trukket det ud over kransen. Det er smag og behag, hvad man har lyst til!

Mini Græskar:

Det lille græskar er lavet med en tråd alpaca uld på hæklenål nr. 3
Det store græskar er lavet med to tråde alpace uld på hæklenål nr. 4

Omg 1: 8 fm i en MR.
Omg 2: 2 fm i hver fm (16 m)
Omg 3: *1 fm i næste fm, 2 fm i næste fm* 8 gange (24 m)
Omg 4-5: 1 fm i hver fm (24 m)
Omg 6: *fm tage ind, 1 fm i de næste 2 fm* 6 gange (18 m)
Omg 7: *fm tage ind, 1 fm i næste fm* 6 gange (12 m) Put fyld i.
Omg 8: *fm tage ind* 6 gange (6 m)
Omg 9: *fm tage ind* 3 gange (3 m) Luk af. (Det er ikke altid muligt, at lave alle 3 indtagninger)
Dette er bunden af græskaret! Efterlad en lang tråd, som du bruger til at trække gennem græskaret 5 gange og stram den til løbende og fordel de 5 snore jævnt over græskaret.

Stilk:
4 lm
Lav en fm i hver lm fra 2. m fra nålen. Luk af.
Sy stilken fast på toppen af græskaret.

God fornøjelse og Happy Halloween.

torsdag den 4. oktober 2012

Uge 39

En kort update!

Er træt og har dumme plukveer, som bider lidt mere for hver dag der går - det er jo positivt, selvom det gør nuller-naller ;)

Var faktisk ved at glemme, at jeg skulle lave en tavle i dag - skulle lige passe, hvis det er den sidste af slagsen ;) Jeg får dagene til at gå med, at se moar til kaffe og få zoneterapi og akupunktur hos Molle. Vi har også fået sorteret det ALLER sidste tøj, så skal det bare på loftet!
Ellers er det pludselig svært, at få tiden til at gå - utroligt, at de sidste uger går langsommere end de andre uger tilsammen - det føles i hvert fald sådan.

Efteråret er jo også over os, og jeg elsker de brune og orange farver. Jeg skal imorgen ud og shoppe med moar og købe lidt "brændt orange"-garn, og se hvor mange hæklede græskar jeg kan nå at lave. Er snart færdig med det første. (Ja, mig og alle mine projekter)


Hvor langt henne: 39+0
Mærket liv? Der er ikke meget boksen og sparken fra Lillepigen mere. Kan stadig mærke hun bevæger sig, men det er mere ændret til små bevægelser og moslen rundt.
Køn: Pige
Total vægtforøgelse: 12,9 kg. 200 gram ekstra på en uge - det må da være Lillepigen der har taget på ;)
Maveomkreds: 105 cm om morgenen og 110 cm her til aften :O
Vender navlen ind eller ud? Den er der vidst bare stadigvæk - eller også er den der ikke!!
Ventetøj? Tjek - som nok ender med at holde de første måneder efter fødslen også.
Strækmærker: Desværre har jeg fået nogle små på maveskindet :( - Men det kan jo ikke undgås, da jeg jo er vokset en del de sidste uger.
Symptomer: Niv og jag i tissemissen ;) - Og stadig kraftigere plukveer!
Opkastninger i alt: 23½ ;)
Søvn: Jeg kan stadig ikke falde i søvn om aftenen/natten! Dog har jeg ikke problemer med, at skulle sove midt på dagen.
Savn: At få fødslen overstået og få min krop for mig selv.
Sjove madvaner: Stadig McFlurry med Daim! :D
Hvad giver mig kvalme: Almindelige klamme ting.
Glad eller gnaven: Stadig glad, selvom jeg kæmper med utålmodigheden ;)
Bedste ting fra denne uge: At moar har ferie og vi når en masse praktiske ting - og vi har set Molle! Det var også en dejlig tur på sushi restaurant sammen med Nat og Michal :)
Glæder mig til: Det sidste jordemoder besøg på tirsdag og endnu en uge med moar <3 (og måske en fødsel)